Frugt og Børn - Plant og plej

Placering og afstand

 

Udpeg et område i nærheden af havens legeplads eller bålsted, hvor der er sol det meste af dagen. Selvom lige rækker med ens afstand imellem er lidt kedelige, er de meget praktiske, når du skal anlægge en bærhave. Du kan også lave et bed, hvor buskene tilfældigt plantes, men sørg i begge tilfælde for, at der er god plads til at komme til at plukke. Ribs, solbær, stikkelsbær og blåbær bliver omkring 1,5 m i bredden, så planter du i rækker, skal der være 1,5 m mellem hver busk, men planter du solitært, skal der minimum være 2 m til nærmeste busk.

 

HINDBÆR skal helst plantes i rækker, for de lange overhængende bærbærende skud har godt af at få en støttende opbinding, så de bliver oppe i lyset. Afstand mellem hver plante er 30 – 40 cm. Pønser du på flere rækker hindbær, så kan du plante en dobbeltrække med 1 m imellem rækkerne.

 

 

Plantningstidspunkt

Alle bærbuske og -planter dyrkes i bakker eller potter. Du kan derfor plante hele året rundt. Mest almindeligt er det dog at plante fra april – oktober måned.

 

Vand

Umiddelbart efter plantningen, er det vigtigt at vande. Det gælder også selvom jorden er fugtig. Vedligeholdelsesvanding det første år i haven er nødvendig.

 

Gødning

Gød bærbuskene med en allround havegødning hvert forår i forbindelse med beskæringen.

Jordbær må IKKE gødes om foråret, for så får du blot en masse grønne blade og det gavner ikke bærsætningen. Jordbær skal gødes i august-september, når næste års ressourcer bygges op.

 

Beskæring

SOLBÆR, RIBS, STIKKELSBÆR og BLÅBÆR

Efter ca. 3 år i haven, er nogle af de ældste grene ved at være så gamle, at de ikke længere bærer ret mange bær. Du kan derfor med fordel fjerne ca. 1/3 af de tykkeste hvert forår inden buskene får blade.

 

Læs også om de forskellige sorter.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld