Udvidet Grogaranti!
Som noget nyt udvider vi vores grogaranti fra 2 - til hele 5 år!
Det gør vi, da vi står inde for vores udvalg og anbefaling af hårdføre planter.
Grogarantien gælder alle flerårige haveplanter, som har været behandlet og plantet korrekt.
Garantien gælder IKKE barrodede hækplanter ( barrodsplanter i øvrigt ), middelhavsplanter, planter plantet i krukker og kummer, frostskader, tørkeskader, skader forårssaget af sygdomme og skadedyr samt planter plantet på sommerhusgrunde.
Vi bytter til nye planter, hvis du, mod al forventning, oplever at planten ikke gror som forventet.
Sådan gør du brug af vores grogaranti:
Først og fremmest bør du sende billeder til vores mail af planten som mistrives.
Her vil vi vurdere om planten er ok og blot skal have en chance til at komme i gang. Derfor skal du vente med at grave planten op til, at vi har vurderet at du skal komme med den i butikken.
Hvis vi vurderer, at planten skal dækkes af garantien skal du blot medbringe planten, etiketten og kvitteringen.
Vi anbefaler, at du tager et billede af kvitteringen, da denne ellers kan blege efter 5 år.
Er du i tvivl om pasning, plantning og lignende er du mere end velkommen til at bede om vejledning hos en af vores gartnere.
Eksempel på vandingsvejledning:
Fx. Æbletræ - 2 års træ, standardstørrelse:
Træet vandes en gang om ugen med 50 l. vand. Vi anbefaler, at man fylder i vandkander, for at sikre sig at det faktisk bliver 50 l.
Man giver de 50 l. vand på en gang. Dette medfører, at vandet trænger dybt ned i jorden og rødderne finder ud af, at de skal arbejde sig ned- og udefter for at finde vandet. På den måde får man træer, som er gode til at forsyne sig med vand og næring + at man får et træ, som står godt forankret.
Man kan med fordel lave en lille rende/bræmme i en cirkel rundt om træet, for at vandet ikke løber fra. Det er i øvrigt vigtigt at holde fri for græs og ukrudt omkring stammen. Brug eventuelt græskant - kan købes ved kassen.
Man vander, som sagt, på denne måde en gang om ugen fra ca. 15. april - 15. oktober. Dette gøres i 2 vækstsæsoner.
3. sæson holder man øje med eventuel tørke.
Er det en mindre busk, der er tale om er det ca. 30 l. vand om ugen. Er det et større træ er det ca. 70 l. vand der skal til.
Vær opmærksom på, at stedsegrønne planter også har fordampning om vinteren, hvilket betyder at de kan have behov for vanding selv om det er koldt.