Læg kartofler til spiring

Vil man have tidligere kartofler end juli, kan man med fordel snyde kartoflerne, så de tror de allerede er lagt i jorden nu.
 

I virkeligheden ligger de bare på et leje af fugtig spagnum i en lun kælder og med et vindue i nærheden, så de får lys.
Et rum med temperaturer på 10-12 grader er perfekt. Fyld jord i kasser eller æggebakker og overbrus den, inden kartoflerne lægges tæt ovenpå jorden.
 

Det er vigtigt at kartoffelspirerne ikke bliver lange, men tætte og grønne. Det opnår man ved at holde den nævnte temperatur og have rigeligt lys i rummet.
I den fugtige spagnum vil kartoflerne sætte stærke, hvide rødder, så de faktisk er i gang med at gro, når de lægges i jorden om en måneds tid. 

 

Kig ind i vores planteskole og vælg de sorter, du har lyst til at dyrke i haven i år. Vi har mange at vælge mellem – og de har hver deres fortrin. Vi fortæller gerne om dem.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

Læs mere om

Klik her og tag et kig inde i butikken